Tiden er kommet til at lukke bloggen efter flere år, hvor jeg dagligt har modtaget kommentarer, kritik og ros på bloggen fra mange trofaste skribenter. Det skal I have stor tak for.

Fremover vil jeg koncentrere mig om min Facebook-profil og mit nye nyhedsbrev, som jeg udsender f.eks. når vi lancerer nye udspil, eller vi har nyt om vores kampagner. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet her.

Hilsen Helle

Det er et udspil, jeg er stolt over. Det er et udspil, der bringer oppositionen tættere sammen. Og som vi vil diskutere med danskerne frem til næste valg.

Vi har valgt at kalde udspillet for Fair Forandring. For vi har brug for forandring i et land, hvor velfærden halter, og fællesskabet ustandseligt bliver sat på prøve.

Og vi skal være fair. Vi vil have et skattesystem, der bygger på det meget simple princip, at de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder. Og vi vil have et skattesystem, hvor danskerne har tryghed om deres skat.

Kan du huske, hvordan Anders Fogh stod foran mig i sidste valgkamp og sagde: "Helle, du putter med en skattereform"? Og kan du huske, hvordan Anders Fogh og Lars Løkke Rasmussen ganske få dage før valget sendte et brev til flere hundredetusinde husstande i Danmark og sagde, at vi ville udhule rentefradraget?

Og hvad er der sket? Regeringen og Dansk Folkeparti har gennemført den mest asociale skattereform i nyere tid. 150.000 kroner til bankdirektørerne. Ingenting til pensionisterne. Og de har pillet ved rentefradraget.

Jeg vil sige det helt klart: den skattepolitik, vi fremlægger før et valg, bliver den, vi gennemfører efter et valg. Vi vil ikke være med til at skabe utryghed hos danskerne og da slet ikke i en krise.

Vores udspil i dag gælder velfærdssamfundets kronjuvel: den fri og lige adgang til sundhed.

Vores budskab til danskerne er klart. Vi har ikke det sundhedssystem, vi fortjener. Det kan vi få. Men ikke gratis.

I Danmark dør langt flere af kræft end i Sverige. Og hvorfor? Fordi der er flere, der får kræft i Danmark, og fordi vi ikke behandler lige så godt, som man gør på den anden side af Øresund.

Ventetiden til 18 vigtige operationer på sygehusene var i juli 2009 mere end et halvt år. Det betyder, at tusindvis af mennesker går rundt og venter på den operation, der kan give dem ny livskvalitet, og som måske afgør, om de har et arbejde eller ej.

Og på en tredjedel af de medicinske afdelinger er der overbelægning mellem 9 og 12 måneder om året. Det kan ikke være rigtigt, at vi byder vores syge medborgere, at de skal ligge på gangen eller, hvis de er heldige, i et vaskerum.

Det skal vi ændre. Vi vil have hospitaler og behandling i verdensklasse. Vi vil have et sundhedsvæsen, der får os til at ranke ryggen af stolthed. Vi vil give de ansatte deres arbejdsglæde tilbage.

Men vi skal også være ærlige. Det kan ikke gøres uden flere penge, og uden at vi går nye veje. Tiden er løbet fra Løkke-poser og fiks-fakserier i Finansministeriet.

Den barske sandhed er, at det danske sundhedsvæsen er blevet udsultet gennem flere år. I Sverige bruger man næsten 4.000 kroner mere om året pr. indbygger på sundhed end i Danmark.

Derfor foreslår vi i dag sammen med SF, at vi skal bruge over 5 milliarder kroner om året ekstra på sundhed.

De penge skal gå til at få verdens bedste sygehuse. Med effektiv kræftbehandling. Bedre behandling af hjertesygdomme og andre livstruende sygdomme. En styrkelse af det medicinske område, og så skal vi rette op på psykiatrien.

Men det udspil, vi lægger frem i dag, er også ærligt. For hvis vi vil have det sundhedsvæsen, de hospitaler og den kræftbehandling, vi alle sammen går og drømmer om, så kommer vi også til at betale mere til det. Og det gælder os alle sammen. Sådan må det være.

Derfor er vores investering i sundhed også finansieret krone for krone.

Vi vil stoppe det helt urimelige system, hvor pensionisten i Aalborg betaler til arkitekten på Østerbros private sundhedsforsikring. Derfor vil vi afskaffe fradraget på private sundhedsforsikringer.

Og så bliver det dyrere at leve usundt. Og her kommer dagens dårlige nyhed for mange, men gode nyheder for endnu flere. Hvis det står til os, så skal en pakke cigaretter koste 43 kroner. Det er et ordentligt hop opad.

Men tobak er en af de vigtigste grunde til, at alt for mange danskere får kræft. Til at alt for mange danskere får hjertekarsygdomme og i det hele taget har et dårligt helbred. Det er dyrt for samfundet – men det er naturligvis langt værre for den enkelte og vedkommendes familie, der bliver ramt af sygdom.

Og hvis vi hæver prisen på cigaretter så ved vi, at færre unge vil begynde at ryge. Det giver dem et sundere liv. Og det giver færre sygdomme, der skal behandles.

Netop de unge har en særlig plads i vores udspil. Vi står midt i en fedmeepidemi. Ikke bare i USA, men også i Danmark. Alt for mange af vores børn trænger til at leve sundere og bevæge sig mere. Det sker ikke af sig selv. Derfor vil vi satse massivt på forebyggelse og aktiv livsstil.

Livet skal være fedt. Men på den rigtige måde.

Når ugen er slut vil vores udspil Fair Forandring være præsenteret i sin helhed

Vi er stolte af vores forslag. Og vi glæder os til at diskutere det med danskerne. Vi glæder os til at præsentere et slagkraftigt alternativ til regeringen. Vi glæder os til at give danskerne et klart valg.

I skal ikke tage fejl.

De borgerlige vil komme farende som en trold af en æske. De vil sige bøh og sgu. Og de vil bruge hvert eneste trick i deres spinmanual.

Men du skal vide, at vi er rustede til tænderne. Du skal vide, at vi ikke vil finde os i flere vildledninger af den danske befolkning. Vi vil ikke acceptere, at de borgerlige forvansker vores synspunkter med løgnehistorier og mistænkeliggørelse.

Vi vil åbent og ærligt - sammen med dig - diskutere vores politik med danskerne. Vi glæder os til at fortælle danskerne, hvem der tænker på helt almindelige menneskers velfærd, og hvem der tænker på bankdirektørernes pengepung.

Tak for din tid.

Du kan finde hele udspillet Fair Forandring – Verdens bedste sygehuse og forebyggelse til alle på www.socialdemokraterne.dk

Hilsen Helle

Dalai Lama er det tibetanske folks åndelige leder og modtog i 1989 Nobels fredspris. Og naturligvis skal man mødes med ham, når han er i landet. Det siger selv, at når jeg møder ham, så gør jeg det som leder af Socialdemokraterne. Og Danmarks statsminister burde også møde Dalai Lama som statsminister og ikke som privatperson. At hævde, at der er en forskel, giver ganske enkelt ikke mening. Man er statsminister hele tiden. Hvilket også er fremgået af de kinesiske reaktioner på, at Dalai Lama er blevet modtaget på Marienborg. Det pres, man har forsøgt at lægge på Danmark, er helt urimeligt og svarer slet ikke til den opførsel, man må forvente af et stort og moderne land som Kina. Jeg har stor respekt for Kina. Det er et land, man skal lytte til. Men Kina bør også forstå, hvordan vi gør tingene her i Danmark. Det ville være klogt af kineserne at mødes med Dalai Lama og høre, hvad det er han ønsker for tibetanerne. For som han selv siger: Så vil de opdage, at jeg ikke har horn i panden.

Senere i dag skal Dalai Lama videre til Island. Man må have respekt for et menneske, der kæmper så utrætteligt for ønsket om fred og dialog.

Hilsen Helle

De fleste synes, det er sjovt sådan at få et uanmeldt besøg. Jeg synes altid, det er berigende at komme rundt i landet og tale med andre end politikere og journalister. Den direkte kontakt med borgerne er vigtig. De ved, hvor skoen trykker. Og der er masser af gode ideer til, hvordan vi kan løse nogle af vores fælles problemer.

Frem til parlamentsvalget den 7. juni vil DSU'erne og lokale socialdemokrater ringe på 100.000 døre. Det bliver til mange gode samtaler om politik. Kampagnen hedder Danmark-dør-til-dør. Hvis du har lyst til at deltage en dag, skal du henvende dig til DSU på www.DSU.net

Alle er velkomne.

Hilsen Helle

Socialdemokraterne foreslår en øremærket barselsorlov, så mænd og kvinder deles om barslen. På den måde bliver kvinderne ikke automatisk sat bagud på arbejdsmarkedet. Og vi foreslår også, at vi indfører en minimumskvote på antallet af kvinder i de børsnoterede selskabers bestyrelser. Det har man gjort i Norge med stor succes.

Jeg har tidligere sagt, at jeg var feminist, før jeg blev socialdemokrat. I virkeligheden er det to sider af samme sag. Det handler om en grundlæggende erkendelse af, at ligestilling ikke kommer af sig selv. Det kræver politiske beslutninger.

Hilsen Helle

Vi er med, fordi vi ønsker at tage et ansvar for dansk økonomi. Vi vil ikke acceptere, at helt almindelige lønmodtagere bliver kastet ud i arbejdsløshed, fordi bankerne har opført sig uansvarligt gennem flere år.

Jeg har været særligt optaget af, at de banker, der bliver hjulpet, udviser ydmyghed og mådeholdenhed over for skatteborgerne. Derfor har jeg foreslået, at der kom et loft på direktørernes lønninger på 2,5 million kroner om året. Det svarer til over 200.000 kroner om måneden, eller hvad flere butiksansatte tjener om året. I andre lande, hvor skatteborgerne har hjulpet bankerne, har man også stillet den slags krav. I Tyskland er der et lønloft på 500.000 euro for de direktører, som arbejder i banker, som bliver omfattet af den offentlige hjælp. I andre lande er det helt naturligt, at skatteborgerne stiller skrappe krav. Det er det desværre ikke for regeringen herhjemme eller for Dansk Folkeparti. Og derfor indeholder bankpakken ikke et loft over lønningerne. Det er i virkeligheden meget simpelt. Så længe de borgerlige partier har 90 mandater, gør de, som de vil.

Nu er det vigtigt, at bankerne igen sætter gang i deres udlån, så virksomheder og enkeltpersoner kan få lån og kredit. Men vi har også brug for politisk handling. Vi har brug for at fremrykke offentlige investeringer. Og vi har brug for at hjælpe de små og mellemstore virksomheder. Jeg har sagt det før og kommer til at sige det igen i den kommende tid: Omfanget er af den økonomiske krise er så stor, at det er mere risikabelt at gøre for lidt, end at gøre for meget.

Hilsen Helle

I dag har Nationalbanken fremlagt nogle beregninger, der viser, at arbejdsløsheden de kommende år kan stige helt op til 200.000. Det sker, hvis det internationale tilbageslag bliver værre, og vi ikke får sat gang i hjulene herhjemme. Det er nogle barske tal. 200.000 mennesker uden job vil berøre os alle, og mange vil være nødt til at sælge deres hus eller lejlighed. Det må ganske enkelt ikke ske. Vi skal gøre to ting. Vi skal have en bankpakke, der virker. Bankerne skal til at låne penge ud til virksomhederne igen. Det er helt afgørende for at sætte gang i økonomien. Men jeg vil ikke acceptere, at bankerne får en blankocheck og et venligt klap på skuldrene. Der skal stilles krav til bankerne om, at penge bliver brugt rigtigt. Det skal være helt klart, at skatteborgerne ikke taber en krone. Derudover skal vi fremrykke offentlige investeringer. Vores skoler, plejehjem, hospitaler og veje er ved at forfalde. Vi har ikke passet ordentligt på vores fælles værdier. Det skal vi rette op på. Regeringen vil bruge ufinansierede skattelettelser på at skubbe gang i økonomien. Men det vil ikke skabe særligt mange flere jobs. En familie, der måske får 5.000 kroner ekstra om året, vil nok ikke bruge pengene lige med det samme, hvis deres hus falder i værdi med 200.000–300.000 kroner.

Offentlige investeringer skaber 3 gange flere jobs end skattelettelser. Vi har ikke råd til at lade være med at give vores offentlige bygninger en kærlig hånd. Vi skal ikke acceptere, at der kommer 200.000 ledige i Danmark.

Hilsen Helle

P.S. Du kan se min nytårstale på www.helle-tv.dk .

Men absolut ikke den bankpakke, som regeringen vil have klar inden februar. Den lider under to kæmpe mangler: Den er for langsom, og så er den uansvarlig.

Det er helt ufatteligt, at regeringen ikke forstår situationens alvor nu og kommer i gang. Dansk erhvervsliv kan ikke leve med en usikkerhed om deres kreditmuligheder de næste to måneder. Det er en skandale, hvis flere sunde virksomheder må lukke og slukke, fordi regeringen stadig ærgrer sig over, at det er slut med medvind på cykelstien.

Og så er vi ikke overbevist om, at regeringen vil sætte tilstrækkelige krav til bankerne. Regeringen er parat til at stille Danmarkshistoriens største og mest usikre kassekredit til rådighed for bankerne. De vil give dem en mulighed for at trække penge ud af statskassen og på den måde give dem kapital, som de kan låne ud. Regeringen forsikrer om, at staten skal have et afkast på lang sigt. Naturligvis skal samfundet have det. Men det er jo slet, slet ikke det, som det handler om. Kernen er, at vi som samfund skal have en garanti for, at de penge, vi stiller til rådighed, bliver ført videre til sunde virksomheder og ikke til at dække tab på uansvarlige udlån, grov spekulation og udbetaling af lukrative bonusordninger. Samfundet skal ikke låne penge ud, hvis den eneste sikkerhed, vi får, er bankernes blå øjne.

Jeg har foreslået, at staten skyder penge ind i bankerne og får en privilegeret status. Det vil sige, at statens repræsentanter sidder med ved bordet, når bankernes udlånspolitik skal fastlægges. Intet kunne være mig fjernere end, at staten skal drive banker. Det er ikke en langsigtet opskrift på økonomisk vækst og velstand. Men staten må og skal beskytte sine borgere mod et økonomisk kollaps. Præcis som man har gjort i USA og Storbritannien. Regeringen har en gammeldags og uansvarlig ideologisk modstand mod at lade sig inspirere af andre lande. Vi ønsker at tage ansvar for Danmark. Og vi udskriver under ingen omstændigheder en blankocheck til bankerne på 100 milliarder kroner uden at stille betingelser for, hvordan pengene bliver brugt.

Hilsen Helle

Hilsen Helle

Klokken 19.15 bliver alle lederne af de europæiske socialdemokratier fotograferet som led i kampagnen frem mod næste års valg til Europaparlamentet. Klokken 19.30 mødtes jeg med kredsen af kvindelige partiledere i PES. Vi har fået to nye kollegaer, Jutta Urpilainen i Finland og Martine Aubrey i Frankrig.

Klokken 20.30 begynder en tre timer lang arbejdsmiddag for partilederne. Rundt om bordet er en dyb bekymring for konsekvenserne af den økonomiske krise. Overalt i Europa er budskabet det samme: Vi står over for en historisk krise, der vil koste job og velfærd. Billedet blev til fulde bekræftet af de to amerikanske forskere og debattører James Galbraith og Bob Kutchner fra USA, der lagde vægt på, at vigtigste lige nu er, at staten går ind i krisen og sætter gang i økonomien igen. Eller som de sagde: “The risk is not that we do too much, but that we do too little.”

Fronterne mellem venstre og højre er trukket tydeligere op. Til højre står de borgerlige partier, der ønsker at føre Europa ud af krisen med ufinansierede skattelettelser, hvis de overhovedet har opdaget, at vores økonomi står i en ny situation. Til venstre står socialdemokraterne. Vi vil satse på fremtiden, ved at fremrykke offentlige investeringer eksempelvis i veje og broer, i sundhed og i grøn teknologi. Det er fascinerende at mærke, hvor stor enighed der er omkring bordet. Det giver et godt rygstød til mig, når jeg i Danmark bliver beskyldt for at tale krisen op.

I dag begynder møderne klokken 7.45. Her mødes en mindre kreds af nordiske socialdemokrater for at tale sammen. Jeg har et tæt samarbejde med Jens Stoltenberg i Norge og med Mona Sahlin i Sverige og glæder mig til, at Jutta Urpilainen også bliver en del af kredsen. En time efter går selve PES-mødet i gang. Det er ikke alene partiledere, der deltager i mødet. Der er socialdemokrater fra hele Europa. Fra Danmark er 10-15 aktivister taget til Madrid for at diskutere fremtidens velfærdssamfund.

I løbet af mandagen skal vi vedtage et valggrundlag for EP-valget næste år. Som optakt deltager jeg i en debat med blandt andet Sloveniens første socialdemokratiske statsminister. Det et godt format. Alle har ordet fem minutter, og derefter er der diskussion med salen.

Klokken 12 er vi nødt til at drage tilbage til Danmark. Det bliver en travl uge. Og en god uge. Blandt andet skal jeg onsdag eftermiddag diskutere den økonomiske politik med Lars Løkke Rasmussen. Det er et tema, der til forveksling ligner det, vi har haft her i Madrid.

Regeringen med Lars Løkke Rasmussen i spidsen fastholder en økonomisk politik, der vil føre til, at arbejdsløsheden bliver fordoblet næste år. Den har ingen svar på, at væksten i Danmark er gået i stå. Det minder om europæiske lande, hvor højrefløjen sidder på hænderne, når det bliver lidt svært. Resultatet er, at helt almindelige lønmodtagere bliver presset. De risikerer at miste deres arbejde. Deres økonomi bliver dårligere, og det fører til større utryghed. Det vil vi ikke acceptere. Derfor har vi foreslået, at vi giver kommunerne mulighed for at renovere de skoler, plejehjem og andre bygninger, der trænger til en kærlig hånd. Og vi vil annullere skattelettelserne og bruge pengene på sundhed. Det giver mere vækst og større velfærd.

Hilsen Helle