Vejledning
Hvis du ønsker at deltage i debatten og svare på et indlæg, trykker du på "Læs og skriv kommentar". Tryk så på "Besvar indlæg". Du vil blive bedt om at skrive dit navn og din mailadresse. Vi ønsker en sober debat. Derfor modtager vi ikke anonyme indlæg. Vi forbeholder os ret til at fjerne indlæg, der er injurierende eller på anden måde ulødige.

Min weblog

Velkommen til min blog. Her kan du læse og kommentere på blogindlæg.

Regn og valgkamp

3. november 2009 - kl. 9:27

Valgkampen til regioner og kommuner er for alvor gået i gang. Og frem til den 17. november vil jeg bruge næsten al min tid på at føre valgkamp. Meget står på spil. Vores nære velfærd afhænger af, at der bliver truffet de rigtige beslutninger om ældrepleje, skoler, daginstitutioner, vores sundhed, gader og veje. Og de beslutninger skal Socialdemokrater have størst mulig indflydelse på. For vi er det parti, som er bedst til at sikre vores fællesskab.

Valgkampen til regioner og kommuner er for alvor gået i gang. Og frem til den 17. november vil jeg bruge næsten al min tid på at føre valgkamp. Meget står på spil. Vores nære velfærd afhænger af, at der bliver truffet de rigtige beslutninger om ældrepleje, skoler, daginstitutioner, vores sundhed, gader og veje. Og de beslutninger skal Socialdemokrater have størst mulig indflydelse på. For vi er det parti, som er bedst til at sikre vores fællesskab.

Valgkampen har været i gang i flere måneder. Men i søndags satte vi slutspurten i gang. Jeg var i København, Helsingør, Gribskov, Fredensborg og Halsnæs. Vi var ude og ringe på dørklokker, og vi delte roser ud.

Helles turnebil



Mandag startede i Holbæk. Lidt over kl. 9 tog vores spidskandidat Sine Agerholm imod på en regnvåd hovedgade. Men ligesom posten skal ud i frost og slud, så fører vi også valgkamp uanset vejr og vind. Sådan har det altid været. Og det gjaldt også i går morges, hvor Sine og mange andre kan fortælle om en tæt og god valgkamp. Regnen fulgte med til Kalundborg, hvor vi besøgte borgmester Kaj Buch Andersen.

Fra Kalundborg til Slagelse er turen ikke så lang. Også her har vi en stærk borgmester. Lis Tribler har stået i spidsen for Slagelse i over 10 år. Vi havde et godt møde med den lokale Metal Seniorklub, hvorefter vi tog til Sorø. Her står borgmester Ivan Jensen også godt. Ved sidste valg fik han langt over 4.000 personlige stemmer. Det fik han, fordi borgerne ved, at de kan stole på, at han vil knokle for, at Sorøs økonomi hænger sammen.

Jeg har altid forbundet socialdemokratiske valgkampe med musik og glade mennesker. Det gjaldt også i Glostrup i går, hvor borgmester Søren Enemark tog imod med et tre-mands-orkester foran Brugsen på Roskildevej. Også her var vejret gråt. Men musik og socialdemokrater får nu varmen frem i selv de mest efterårsforblæste danskere.

Vi sluttede mandagen i Rødovre, hvor jeg stemte dørklokker med Erik Nielsen, som også er en vores populære borgmestre. En lang, men sjov dag var slut. I dag ruller vi til Næstved, Vordingborg, Nykøbing Falster, Nakskov og Rudkøbing.

Hilsen Helle



*
*

Vi ønsker en sober debat. Derfor modtager vi ikke anonyme indlæg.

Vi forbeholder os ret til at fjerne indlæg, der er injurierende eller på anden måde ulødige.

Klik her for at se vores politik om brug af personlige oplysninger
Godkendt

Helle Walther

5. november 2009 - kl. 9:19 #

Kære Helle.

Nu er Afghanistan på tapetet, vi må have exitstrategi og en målsætning på hvorfor og hvad og hvornår.

Kofoed kloge indlæg om LLR og Putin, og den gasledning,vi må håbe I får gjort klart for vælgerne hvad det kan indebærer for DK. af faresignaler på sigt.

Og læste i går at regeringen bevidst for ikke at tabe ansigt, gav jer skylden for forligsbrud osv. de har jo også 3 tidligere spindoktorer nuværende kommentatorer på TV til at underbygge den holdning.

Heidi, som tidlige lærer gennem 38 år med speciale i sprogtræning og begynder og specialundervisning, kan jeg kun give dig ret. Min egen søn var over 7 år, han er og var meget begavet, men som enebarn lidt umoden, da han kom i 1. kl. Man skal sætte børn, piger som drenge i skole efter modenhed og skoleparathed frem for alder, det gjorde man før, det bør man gøre igen. Skoleumodne børn får nederlag på nederlag, fagligt fordi de ikke kan være rolige,

og de kan ej heller koncentrere sig. Og med de nedskæringer og manglende resurser der er sket kan man ikke dæmme op for disse problemer. Slås du blot for din søn, det gjorde jeg selv, i dag sidder han som 36 årig som produktchef i stor koncern.

Til morgen fordømmes den børnecheckydelse som VKO vil vedtage alene som uduelig, lømmelpakken også, og de udsagn Helge Adam og Per S. samt LLR kom med om Afganistan er jo ikke værdige for regeringen. Skrækkampagner, i stedet for at lytte til soldaterne opråb/nødråb. De siger jo ikke tingene for sjov. At bede dem holde kæft er uhørt.

ja Helle du kan godt se, VI MÅ og SKAL have en ny regering og en ny statsminister. dig.


Godkendt

Birger Bonsvig

4. november 2009 - kl. 23:30 #

Kære Helle

Kommunalvalget er vigtigt, men det er for mig endnu vigtigere for Danmark, at du bliver statsminister ved næste og forhåbentlig snarlige folketingsvalg.

Socialademokraterne sammen med SF er de partier der vil være bedst til at bringe landet tilbage på et fair og retfærdigt spor.

Læg vel mærke til, at de konservatives slogan: "At bevare for at kunne forandre," er et paradoks, altså to begreber i samme sætning som modsiger hinanden - og jeg har lige hørt statsministeren sige i folketinget, at liberalisme er retten til at være forskellige?!?!

Han mener sikkert retten for den ressourcestærke til at udnytte den ressourcesvage, for de borgerlige har da til dato anset forskelligheden for en fjende når man tænker på deres generelle syn på Christianitterne og de unge i ungdomshuset, som netop dyrker forskelligheden med socialt ansvar.

Begge disse partiers slogans kan altså betragtes som helt uden mening, eller fup og fidus pakket ind i nydelig cellofan....og folk køber det.

Derfor vil mit råd til dig inden næste folketingsvalg være, at undgå for mange detaljer i debatter, men kom ind på "ismer" og slogans, eller som jeg har nævnt før, "de danske værdier," som ikke findes nogen steder i historiebøgerne, men der imod i historien om den vestlige verden og kultur, som f.eks. pressefrihed og demokrati - og er altså ikke noget specielt dansk, som vi oven i købet iflg. DF. og Lene Espersen skal stå vagt om. I så fald vil jeg vide: Stå vagt om hvad, hvor, mod hvem og evt. med hvilke midler...?

Med venlig hilsen

og held og lykke

Birger Bonsvig


Godkendt

aase lützen

4. november 2009 - kl. 19:28 #

Mit hjerte må le, Dorthe S. over dit citat fra Thuelsen Dahl: "....S og R ikke havde lavet så meget støj i forbindelse med Globalisteringspuljen så havde S fået flere indrømmelser".

Stiller sig an som en anden overlærer eller patriarkalsk Far over for de uvorne tøser!

S og R stod distancen politisk: Har ikke forligsmedansvar for VKO`s forlslag om ingen børnepenge til visse unge, kan skrotte det med et nyt flertal, og portoen for Hjorts (1) og Løkkes (2) breve kostede VKO 429 millioner til SR til gavn for udd.


Godkendt

Heidi Birch Jakobsen

4. november 2009 - kl. 17:34 #

Hej Helle. Jeg er glad for at høre, at I vil gøre noget for skoler og daginstitutioner. Jeg kan sige meget om daginstitutioner - men det er ikke derfor jeg skriver. Dog vil jeg give dig en sætning som en klog kvinde engang fortalte mig: En god daginstitution kan rette op på en dårlig familie, men en god familie kan ikke rette op på en dårlig daginstitution. Med de ressourcer der i dag er i Danmarks institutioner (+ de opgaver der bliver lagt ud oveni det arbejde vi skal udføre) kommer vi til at bruge mange penge på kriminelle, bander, tyveri o.m.a. istedet for at bruge penge på at gøre disse dejlige børn til hele mennesker. Øv

Nå men det er jo ikke derfor jeg skriver. Lige nu er jeg optaget af den lovændring, der siger, at børn i dag skal starte i skole det år de fylder 6 år. Al hjernefoskning viser, at drenge er senere udviklet og har al mulig grund at vente et år med skolestart. Jeg har en søn som fylder 5 år sidst i november og han skal derfor starte i skole til næste år - og det kan jo vise sig at være i marts/april... Jeg føler, at vores forældreret er blevet frataget mig og min mand. Hvis vi vurdere at vores barn ikke er klar til skole, kan regeringen/kommunen for pokker ikke lovgivningsmæssigt sætter os på et sidespor. For mig at se handler det her kun om kroner og besparelser, som i den sidste ende vil gøre skade på mange børn og deres fremtidige skolegang. Og det vil koste samfundet flere penge i det lange løb.

Jeg vil kæmpe med næb og kløer for at min søn får den bedste skolestart, men hvad hjælper det hvis han skal starte i skole med X antal børn, som ikke er klar og dermed forstyrre og ødelægger undervisningen. Det er fuldstændig helt hen i skoven!!!

Med venlig hilsen og god valgkamp

Heidi Birch Jakobsen


Godkendt

Børge Eibye

4. november 2009 - kl. 16:10 #

Venstre mangler nogle kandidater til kommunevalget, som har gennemslagskraft, forlyder det fra V selv. Kommunaleksperten Roger Buch, mener, at V forlængst har givet op i sine bestræbelser for at få et nogenlunde valg d. 17. nov.

Grundlovsbryder Jensen siger, at en 17 - 18 % vil være realistisk. Han plejer ikke at være så beskeden. Nu rejser han rundt i landets Brugser for at promovere elendigheden, og det sættes i grel modsætning til, hvad vores egen Helle præsterer. Vi Vi må bare konstatere, at det kan V heller ikke.

Kofoed artikel om Løkkes tilpasningsproblemer er en fremragende fremstilling af, hvad der foregår af skjulte dagsordener. Denne problematik må altså komme længere ud i aviserne og TV. Det viser, som Jeooe siger, at udenrigspolitik heller ikke er Løkkes spidskompetence.

Det er lykkes at komme frem til et kompromis i globaliserings forhandlingerne. Selv Henrik Q måtte indrømme, under pres fra Børstings indlæg, at S og R tog de sidste stik i den konflikt, selvom han konstaterede, at der ikke var vindere. DF blev sat skakmat.

Det var hylende grinagtig at høre Kristian T. D. ytre sig om, at S og R havde fået mindst det samme, hvis de var blevet ved forhandlingsbordet, måske mere. Det osede ud af ham, at hans strategi havde slået fejl, og at S og R havde snørert ham godt og grundigt. Forliget blev så bredt som det hele tiden havde været, og alt det asociale med børnechecken bliver vedtaget med " den lille mands partis" stemmer. Det er måske utiltalende, men jeg godtede mig.


Godkendt

Helle Walther

4. november 2009 - kl. 15:12 #

D.S Den lømmelpakke er sindssygt udtænkt og direkte ødelæggende for demokratiets demonstrationskultur. Brian M. Hvad tænker den mand dog på. Den går som vanlig i gennem med VKO alene. hvor længe har de tænkt sig den skal gælde ? Regeringen er ude i hampen efterhånden .

Og DF og Thuesen D. jeg hørte kun det sidste på P1, men så ham, ja ynkelig, på NEWS sige, ja hvis VK havde siddet alene med DF, så havde vi også åfet de 429 millioner. Hvor tåbelig kan man lyde, en voksen politiker. Og det andet han siger er jo bare dumt.

Den børnecheck som de lancerer får ingen gang på jord, det er signalpolitik, som kræver megen kontrol, regler og administration, noget VK påstår, de vil nedtrappe. Åbenbart blot med nye regler.

Det var Hjort, der tog en ting med, som han vidste S og R ikke ville æde. Så havde alle i VKO regnet med, de blev hældt ud. Hjort opsagde forliget. S og R blev naturligvis vrede og reagerede skarpt. Så blander LO sig, Lidt vel hastigt. S og R indbyder til genforhandlinger, LLR svarer pænt først, for så at køre rundt i sagen og lige trykke foden ned i såret på vanlig Løkke maner med dumt brev lige før kl. 17. Det gør at S og R siger fra, der må være en grænse for dårlig behandling selv fra LLR,

og møder ikke op kl. 17.

Derpå finder man en fælles strategi og kontakter Hjort, og så viser alle sig,også Hjort som ansvarlige politikere, ingen tabere ingen vindere, men nødvendig og seriøs politik. Det kan DF ikke klare, at de ikke står alene og kan styre alt. Derfor går DF på P 1 og NEWS. Så KTD er en lille lille politiker når det gælder, med lille format. Gule sedler eller ej.


Godkendt

Dorte Sørensen

4. november 2009 - kl. 12:18 #

Kære socialdemokrater jeg er spændt på at høre jeres holdning til Brian Mikkelsens Lømmelpakke, der skal til 1. behandling dag. Håber at I i det mindste kan få taget faglige blokadevagter ud, da der ellers vil blive et værktøj mindre i fagforeningernes værktøjskasse, når regeringen med DFs stemmer vil gøre almindelige faglige blokadevagter kriminelle.

PS: Høre lige nu Kristian Thulesen Dahl i P1s radioavis sige at hvis S og R ikke havde lavet så meget støj i forbindelse med Globalisteringspuljen så havde S fået flere indrømmelser. Det er dog mageløst som regeringen og DF kan manipuler og komme med ukorrekte oplysninger.


Godkendt

Helle Walther

4. november 2009 - kl. 8:26 #

Så kom de enighed og forlig blandt VKO og S og R, alle blev vindere, sådan kan det gøres, hvis man vil.

De 429 millioner kan give erhvervsskolerne det løft de sukker efter, så de svage unges kompetancer kan opgraderes så de vil være i stand til at tage en ungdomsuddannelse og undgå regeringens tåbelige skæring i børnechecken. Den vil iøvrigt iflg. Sass blive annulleret, hvis der kommer nyt flertal næste gang. Og det håber vi jo på. Og tror på. Nu er det UDE af globaliseringspuljen.

Dejligt at høre, at SF og R nu bøjer sig mht EU forbeholdene, så LLR ikke mere har en undskyldning for at undlade en lovet folkeafstemning herom i denne regerings periode. Hvad mon han nu vil finde som undskyldning, for der er ingen.

Oppositionen dropper flere og flere uenigheder til fordel for enighed. Fint.

Euroen kunne vi også godt tage med, da de andre EU lande jo er i samme situation som DK med hensyn til de 3 %. Det sker nok ikke, men de andre 3 undtagelser skulle være ok. nu at stemme om.


Godkendt

Helle Walther

3. november 2009 - kl. 21:21 #

Ja jeg ved hun læser de input der skrives, og endvidere får man til sin fødselsdag en hilsen fra hende også, hvilket jeg synes er flot.

Jeg har lige set tirsdagsanalysen og blev irriteret på både Lotte M. og MK, men Mogensen var okay og skarp og reel mod S og R i sine kommentater. Hvorimod MK drejer sagen til, noget den ikke er. Jeg undrer mig blot over, at man aldrig i NEWS og jeg gentager aldrig, ordentlig analyserer og fokuserer på alle regeringens fejl. Der er mange efterhånden. Men Lotte søger altid at fejlfinde noget hos S eller oppositionen som helhed, Man må sige at NEWS er en meget regeringsvenlig TV kanal, så det skal man huske ,når man lukker op for de politiske udsendelser.

Når det er sagt, så er det dejligt at høre hvor populær HTS er udeomkring hos folk. Frank J. ligeså og Mette F. Dejligt at høre og se sosserne

i aktion for kommunalvalget.


Godkendt

Børge Eibye

3. november 2009 - kl. 19:14 #

Kære Helle!

Også en tak fra mig for dit besøg i Nyk. F. Tak for vor lille samtale og tak for dit svar under debatten, efter at vi havde trodset regnvejr og blæst.

Du var aldeles strålende, og jeg beundre din energi, dit engagement og din vilje. Tænk! At du kan og vil holde til en sådan omgang i hele landet. Som ordstyreren sagde, så er du i sandhed vores allesammens kommende statsminister.

Foruden det personlige møde med dig, blev jeg også overbevist om, at Steen Bach vil blive en rigtig god Regionsformand.

Hvis V kunne gøre det samme, ville de sansynligvis gøre det, men de magter det ikke. Det gør du, og det fortjener stor ros og støtte. Jeg vil lokalt melde mig under fanerne.

Til Walther! Nu har jeg også talt kort med Helle T. om mine skriblerier her på bloggen. Hun genkendte begge vore navne, for du havde jo mødt hende i Føtex i Helsingør, sagde hun. Hun var glad for vore input, som hun læser med interesse.


Godkendt

Jens Ravn

3. november 2009 - kl. 13:19 #

Hej Helle Tak for besøget i Vordingborg

idag. trods kulde og blæsevejr et godt arrangement

Jens Ravn

Kreds og Fællesledelsesformand

Vordingborg Kommune


Godkendt

Helle Walther

3. november 2009 - kl. 12:51 #

Kære helle.

Ja jeg må have luft. har lige hørt Løkkes pressemøde. Tænk at Løkke står og påstår for åben skærm, at den unge check som I er i mod, hvad de i VKO udmærket vidste, den havde aldrig været tænkt som en del af ungepakken, selv om alle ved, at Bertel H. krævede det i et notat, og at Hjort så siden fjernede den. Det blev manipuleret til at den havde været fjernet fra starten og I havde bare misforstået det hele. Nu har nogle fra jer sikkert hørt pressemødet, især da forhandlingerne skal genoptages i eftermiddag, for de der vil., lød det. Intet var afbrudt, der havde blot været en pause. NÅ, var det da det Hjort skrev? Men det er unfair ikke at indrømme en fejl om et forløb, og så blot kaste aben over på S og R.

Ja han snakker vor statsminister så ingen får et ord indført. Et ? der kan besvares med få ord bruger han 5 minutter på, udenomssnak.

Man skal ikke være dumstædig, men man skal altså heller ikke finde sig i direkte løgne for åben skærm. heller ikke fra Løkkes side.

Det er Fogh og skattereformen om igen, det er venstres forhandlingsteknik med oppositionen i en nøddeskal. Vi omformulere det da bare... og gentager vi det ofte nok, bliver det" sandhed". .. men ikke i min optik. føj.


Godkendt

Flemming Meyer Kjærgaard

3. november 2009 - kl. 11:19 #

Hej Helle

Tak for i går i Sorø. Det lykkes desværre ikke at få tage, et ordentlig billedet af vores tre unge kandidater. Da vores andre kandidater ikke have respekt for at vi kunne få taget billedet sammen med dig. Så jeg håber det kan gøres en anden gang.

Hilsen

Flemming Meyer Kjærgaard


Godkendt

Helle Walther

3. november 2009 - kl. 10:13 #

Kære Helle.

Nok regner det og er koldt, men du lyser altså op med dit glade smil og venlige fremtoning, du hilser, smiler snakker og selv om det kan virke lidt forvirrende med alle de mange, der vil " se giraffen", så virker det. Du skaber altså god stemning på en grå og trist regnvejrs dag. Jeg er ikke alene om dette

udsagn. talte med Henrik Møller vor borgmesterkandidat i går, som havde samme oplevelse. Og vor lokalavis havde fin omtale og fine fotos, det samme i amtsavisen, så jo det har stor værdi at vide, at du mener det, du siger i regn og rusk står du der i rød jakke og lyser op.

Og dine søde unge DSU var så stolte, de stod udenfor, hvordan går det, og er hun ikke god, jo det var du.

Så fortsat held og lykke med valgkampen. Heroppe går den godt.

Nu har LLR svaret, at du og Vestager og regeringen og Df bør gå tilbage til forhandlingsbordet, men alt er status kvo, ingen ændring, så må man jo se om, hvor klogt det træk er, man får jo mistanke om, alt er aftalt på forhånd med DF som vanlig.

Jeg forstår ikke den regering overhovedet ej heller deres såkaldte løsninger, som ikke virker overhovedet. Håber vælgerne snart får øjnene op