Nyheder fra EU

Britta Thomsen, Medlem af Europa-Parlamentet kommer her med lidt om hvad der røre sig i EU i øjeblikket.

Af Britta Thomsen, Medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne

Forår - og varm luft

Foråret står for døren, og med det venter også en ny sæson i parlamentet. Det er nu ikke fordi, vi har ligget i vinterhi i Bruxelles. Meget er sket i løbet af vinteren - vi har bl.a. fået en ny traktat, Lissabontraktaten, og med den både en fast formand for Det Europæiske Råd og en udenrigspolitisk repræsentant. Sidst, men ikke mindst, har vi fået en ny Kommission, som skal bevise sit værd i dette forår.

Foråret byder som bekendt på varmere luft, og det var også, hvad Kommissionen leverede, da den for nylig fremlagde sin vækstplan for de kommende 10 år. Vækstplanen, som går under navnet 2020-strategien, bærer med al tydelighed præg af, at Kommissionen primært er udpeget af borgerlige regeringsledere. På overfladen lyder det godt nok: Kommissionen foreslår en grønnere økonomi, højere beskæftigelse og fokus på viden og innovation. Men den angiver ikke de rigtige midler til at opnå dette. Med 2020-strategien har man valgt et entydigt fokus på vækst, og stillet sig blind over for de sociale udfordringer, vi står over for. Vi har 23 mio. arbejdsløse i Europa, og det er et problem, vi bliver nødt til at adressere. Klassisk borgerlig væksttankegang alene skaber ikke nødvendigvis flere jobs - det kræver en målrettet indsats fra vores side. 2020-strategien mangler derfor fokus på jobskabelse, og er desuden heller ikke ambitiøs nok på klimaområdet.

Krisen fylder meget, også i arbejdet i Europa-Parlamentet. I et midlertidigt nedsat kriseudvalg forsøger vi at sætte fokus på de mange konsekvenser krisen har og komme med løsningsforslag på dem. Under sådan en krise bliver det nemt at se, hvem der brænder for et socialt Europa, og hvem der kæmper for markedets Europa. De konservative og de liberale er parate til at kaste velfærdssamfundet for løverne i jagten på ny vækst. I den socialdemokratiske gruppe ved vi godt, at det er velfærdssamfundet, der redder os, når markedet løber løbsk. Derfor vil jeg og de andre socialdemokrater i dette forår kæmpe for, at det ikke bliver de almindelige lønmodtagere, som skal betale prisen for grådige spekulanters bommerter.

Velfærdsstaten ikke årsagen til krisen

Så kom besparelserne på velfærdsstaten. En ventet, men uvelkommen gæst. Regeringen har præsenteret besparelserne som en absolut nødvendighed, men glemmer at fortælle, at det ikke er en stigning i de offentlige udgifter, som er skyld i krisen. Socialdemokraterne i Europa-Parlamentet sagde det allerede i 2006: Den gældssætning, som kapitalfonde og investeringsbanker hæmningsløst har anvendt for at maksimere kortsigtet afkast, kan ikke fortsætte. Gældsboblen vil briste. Det gjorde den - og det er den primære årsag til, at 21,4 % af unge mennesker i EU i dag står uden arbejde. Derfor er hverken EU eller velfærdsstaten problemet, men løsningen. Vi skal investere klogt - i skoler, uddannelse, teknologi, forskning samt grøn energi, og vi skal sikre en fair og fornuftig regulering af finansmarkedet og lukke hullerne for skattely. Og vi skal gøre det samtidig og koordineret i EU, således at reguleringen får den største effekt.

Det er finansboblen, som har sænket efterspørgslen. Selvfølgelig skal vi være opmærksomme på og bekymrede over offentlig gæld. Men vi skal også huske på, at det ikke er den, der er årsagen til krisen. Når regeringen skærer i de sociale ydelser, er det et forsøg på at berolige de finansielle markeder i stedet for befolkningen. Krisen skyldes ikke, at lønmodtagerne ikke har været produktive nok, eller at de har krævet for høje lønninger. Krisen skyldes for lidt regulering, for lidt demokratisk kontrol og for meget finanskapitalisme. Så lad os nu tage fat om problemets rod. Lad os sikre os, at finanskapitalismen fremover ikke alene skal være bestemmende over den reelle økonomi, og at vi også har et socialt sikkerhedsnet i fremtiden, hvis massearbejdsløshed igen skal ramme Europa.

                                                        

Stop virksomheders samarbejde med torturbødler

Danmark blev for nylig hyldet af det internationale samfund. Anledningen var, at FN's rapportør for tortur, Manfred Nowak, kunne fortælle, at Danmark er et af de få lande i verden, der har formået at udrydde tortur. Det kan vi godt være stolte af. Tortur er en af de værste krænkelser af menneskets grundlæggende rettigheder, da den grusomme forbrydelse resulterer i livsvarige mén for ofrene.

I EU tager vi tortur meget alvorligt. Det markerede vi i 2006, da vi indførte et forbud mod eksport og import af torturredskaber for at stoppe forsyningen til alverdens torturbødler. Derfor røg jeg op af stolen, da jeg læste Amnesty Internationals afsløring af, at virksomheder i flere EU-lande, på trods af EU's forbud, fortsat eksporterer modbydelige torturredskaber. Den ulovlige handel skal stoppes med det samme. Derfor har jeg nu stillet et spørgsmål til EU-Kommissionen om, hvordan de vil sikre, at det vigtige EU-forbud mod handel med torturredskaber bliver overholdt. Med lovgivningen i EU kan vi sikre, at menneskerettighederne respekteres for alle mennesker, ikke blot i EU. Danmark er et eksempel på at det er muligt at komme tortur til livs, så der er virkelig noget at arbejde for.

EU sætter vedvarende energi på skinner

Connie Hedegaard har, i sin egenskab af ny klimakommissær for EU, desværre lagt meget defensivt fra land. Blot en måned efter hendes udnævnelse var hun ude og skrue forventningerne til en bindende global klimaaftale i Mexico helt ned. Hedegaard er overbevist om, at det ikke er muligt at få mobiliseret verdens ledere til det afgørende gennembrud allerede ved COP16. En udmelding man kunne forvente fra en politisk kommentator - men absolut ikke fra kvinden der skal være den drivende kraft i EUs klimapolitik!

Men på trods af Hedegaards pessimisme, så er det godt at konstatere, at EU rent faktisk kommer med nye udspil, der kan være med til at bekæmpe klimaforandringerne og sikre en renere luft. Et af de mest ambitiøse udspil i denne kategori er den såkaldte SET-plan. SET-planen udstikker rammerne for EUs investeringer i udviklingen af teknologi med lav CO2-udledning over de næste 10 år. En plan der er helt central i bestræbelserne på at nå vores målsætning om, at 20 % af EUs energi i 2020 skal komme fra vedvarende energikilder.   

Helt konkret lægger SET-planen op til, at EU over de næste ti år skal investere i alt 59 milliarder euro i energiteknologier med lav CO-udledning. 50 % af investeringerne er finansieret af EU, mens de øvrige 50 % betales af det private erhvervsliv. 2/3 af midlerne går til reelle bæredygtige teknologier såsom vindmøller og solceller. Når man sammenholder dette med de massive investeringer i atomkraft EU tidligere har været berygtet for, er der bestemt grund til at være tilfreds. Samtidig vil planen være en tiltrængt løftestang til den kriseramte europæiske økonomi. Investeringerne vil skabe nye grønne jobs og gøre EU til videnscentrum, når det gælder grøn energi.

Men når vi laver investeringsplaner af denne kaliber skal vi huske på, at der også følger et ansvar med disse investeringer. Et ansvar for at sikre, at de mange mennesker der i dag arbejder indenfor energisektoren får mulighed for omskoling og opkvalificering, så de også kan besætte et job i den nye æra for vedvarende energi. Derfor skal investeringerne i teknologi gå hånd i hånd med investeringer i mennesker.