Vedtægter uden formatering
29. januar 2009
Vedtægter for
Socialdemokratiet i Randers Kommune
Fællesledelsen
§ 1 Fællesledelsens navn og tilhørsforhold
Fællesledelsen omfatter alle socialdemokratiske foreninger i Randers kommune.
Fællesledelsens navn er: Socialdemokratiet i Randers kommune
Fællesledelsen er organiseret i Socialdemokratiet i region Midtjylland
§ 2 Formålet Fællesledelsen anerkender Socialdemokratiets program og vil virke for dets gennemførelse på grundlag af partiets love og beslutninger.
Dette gøres ved
- at inspirere til og koordinere politiske dialoger, uddannelse og samarbejde mellem fællesledelsens foreninger samt formidle samarbejdet med den øvrige arbejderbevægelse .
- at formidle samarbejdet med fællesledelsens byrådskandidater samt opstille og føre valgkamp for disse.
- at arbejde for øget tilslutning til partiet.
§ 3 Fællesledelsens opgaver Stk. 1 Kommunevalgprogram Fællesledelsen har ansvaret for, at der i god tid inden kommunevalget afholdes møder, hvor alle medlemmer af foreningerne i kommunen er med til at fastlægge den politik , Socialdemokratiet vil føre i kommunalbestyrelsen.
Fællesledelsen skal, sammen med foreningerne i kommunen, føre valgkamp for de opstillede kandidater.
Stk. 2 Møder til drøftelse af kommunevalgsresultater og konsekvenser Straks efter kommunevalget samles ledelserne i foreningerne, fællesledelsens bestyrelse og den nye kommunalbestyrelsesgruppe til møde for at drøfte valgets resultat og konsekvenser. På mødet aftales det videre samarbejde med hensyn til eventuelle forhandlinger med andre partier/lister, konstitueringsspørgsmål m.v.
Indkaldelsen til mødet foretages af fællesledelsesformanden.
Stk. 3 Andre valg Fællesledelsen tager del i opstillingen af kandidater til andre offentlige tillidshverv samt til nærdemokratiske råd og nævn.
Stk. 4 Samarbejdet med kommunalbestyrelsesgruppen Fællesledelsen skal mødes med kommunalbestyrelsesgruppen mindst to gange om året for at drøfte det kommunalpolitiske arbejde. Det ene møde skal holdes mellem første og anden behandling af det kommunale budget. Fællesledelsen er repræsenteret ved gruppemøderne og skal inddrages i beslutningsprocesserne.
Stk. 5 Samarbejde med foreningerne Fællesledelsens ledelse bør sørge for et konstruktivt samarbejde mellem samtlige foreninger.
Stk. 6 Opgaver fra andre led i organisationen Fællesledelsen har pligt til at udføre de opgaver, der er pålagt i partiets love og yde den bistand i partiarbejdet, som partiledelsen, regions- og kredsorganisationerne samt foreningerne i kommunen måtte anse for påkrævet.
Stk. 7 Andre opgaver Formanden er ansvarlig for at meddele kredsorganisationen, regionsorganisationen og partikontoret , hvem der er valgt til tillidsposter i fællesledelsen .
§ 4 Fællesledelsens ledelse Fællesledelsens øverste kompetente forsamling er generalforsamlingen, der holder ordinært møde inden udgangen af maj måned. .
Fællesledelsen ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen består af foreningsformændene samt repræsentanter, der vælges af den kompetente forsamling.
Stk. 1. Den kompetente forsamling Alle medlemmer i kommunen kan deltage på fællesledelsesgeneralforsamlingen med tale- og stemmeret.
Stk. 2. Indkaldelse af den kompetente forsamling Den kompetente forsamling samles normalt til ordinært møde inden udgangen af maj måned.
Den kompetente forsamling indkaldes af bestyrelsen med en måneds varsel.
Indsendte forslag kan kun komme til behandling efter forudgående vedtagelse i en foreningsbestyrelse og skal være indsendt senest 14 dage forud for mødet.
Forslagsberettigede er også fællesledelsesbestyrelsen.
Indkomne forslag skal tilsendes medlemmerne senest otte dage før mødet i den kompetente forsamling sammen med indkaldelse og dagsorden.
Ekstraordinært møde i den kompetente forsamling kan indkaldes af fællesledelsesbestyrelsen eller på begæring af en foreningsgeneralforsamling. Mødet skal afholdes tidligst otte dage og senest 14 dage efter begæringens fremkomst.
Stk. 3. Den kompetente forsamlings opgaver På det ordinære møde i den kompetente forsamling aflægger bestyrelsen beretning om virksomheden i det forløbne år, i hvilken der lægges op til debat om partiets politiske og organisatoriske virksomhed. Kassereren forelægger det reviderede regnskab med revisorernes bemærkninger. Nedsatte udvalg aflægger beretning.
Der fremlægges uddannelses- og aktivitetsplan for det kommende år.
Herudover aflægges beretning fra byrådsgruppen .
Der foretages direkte valg til bestyrelsen af følgende: Formand – vælges i lige år. Politisk næstformand – vælges i lige år. Organisatorisk næstformand – vælges ulige år. Kasserer – vælges i ulige år. Sekretær – vælges i lige år. 2 suppleanter til bestyrelsen – vælges hvert år. 1 revisor – vælges i ulige år. 1 revisor – vælges i lige år. 2 revisorsuppleanter – vælges hvert år. Alle medlemmer i kommunen er valgbare, dog jf. partilovenes § 11.
Stk. 4. Bestyrelsens sammensætning Bestyrelsen består af den valgte bestyrelse jf. stk. 3 og formændene for partiforeningerne i fællesledelsen.
Adgangsberettiget er kredsformændene i kommunen, kredsenes folketingskandidater , en repræsentant fra DSU samt formændene for udvalg, der er nedsat af generalforsamlingen
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden, herunder hvem der i øvrigt er adgangsberettiget.
§ 5 Fællesledelsens økonomi Stk. 1 Fastsættelse af kontingent Fællesledelsens udgifter dækkes af penge, der opkræves fra foreningerne. De årlige vedtagne aktivitetsplaner danner grundlag for fastsættelse af foreningernes kontingent .
Stk. 2 Valg- og informationspuljen Til dækning af udgifter til kommunalvalg og mellemvalgsaktiviteter henlægges nødvendige beløb i en valg - og informationspulje. Partiskatten indgår i denne pulje. Bestyrelsen er ansvarlig for valg- og informationspuljen.
Partiskatten fastsættes til 3 procent af bruttobeløb for alle, der varetager tillidshverv på vegne af Socialdemokratiet og modtager løn, honorarer, diæter eller lignende for opgaven.
Kassereren skal have dokumentation for den indbetalte partiskat.
Stk. 3 Offentlige tilskud Fællesledelsen skal oprette en særlig konto, hvorpå offentlig støtte til kommunalpolitisk arbejde indsættes.
Midlerne anvendes efter beslutning i bestyrelsen til politisk arbejde og må ikke udelukkende anvendes til valgaktiviteter .
Det udbetalte beløb skal anvendes det år, støtten udbetales.
Stk. 4 Regnskabsår Foreningens regnskabsår er fra den 1.januar – 31. december.
Stk. 5 Tegningsrettigheder Fællesledelsen tegnes af formand og kassereren i fællesskab. Bestyrelsen kan dog meddele eneprokura til formand og kasserer for så vidt angår foreningens driftskonto, herunder særskilt give kassereren tilladelse til at benytte Homebanking via egen hjemmecomputer.
Køb, salg samt pantsætning af jord og fast ejendom skal godkendes i den kompetente forsamling.
§ 6 Stemmeret og valgbarhed Stk. 1 Opstillingsmøder For at få stemmeret på møder, hvor der skal opstilles/indstilles kandidater til kommunalbestyrelsen, regionsrådet, Folketinget eller Europa-Parlamentet , skal man have betalt kontingent og må ikke være i restance med mere end to kvartaler.
Alle medlemmer af Socialdemokratiet i kommunen kan være med til at opstille kandidater, uanset om de har stemmeret ved det tilhørende valg.
Kun medlemmer bosiddende i det valgområde, hvor listen dækker, har stemmeret ved opstillingsgeneralforsamling/urafstemning.
Stk. 2 Valg i fællesledelsen For at kunne vælges til tillidshverv i fællesledelsen, skal man have betalt kontingent.
Stk. 3 Opstilling til offentlige valg
For kandidater , der opstiller til kommunevalg , regionsrådsvalg , folketingsvalg og Europaparlamentsvalg gælder, at de skal have været medlem af partiet i minimum et år . Dog medregnes medlemsanciennitet fra DSU .
Dispensation fra dette krav kan i særlige tilfælde gives af den kandidatudpegende forsamling. Når der bruges urafstemning, er det den øverste myndighed (generalforsamling ) i forbindelse med afstemningen, der kan dispensere.
Alle dispensationer skal vedtages med 2/3 af de afgivne gyldige stemmer. Afgørelserne kan ankes for partistyrelsen .
Stk. 4 Dobbeltmandater Medlemmer af partiet kan kun være medlem af ét af følgende organer: kommunalbestyrelse, regionsråd, Folketinget og Europa-Parlamentet.
Medlemmer af partiet kan ikke samtidig opstille til kommunalbestyrelsen og regionsrådet.
For de kommunale opstillinger gælder det, at man kun kan deltage i én urafstemning, enten om opstilling på den regionale eller på den kommunale liste. Ønsker man at være kandidat, må man på forhånd beslutte sig for, på hvilken af de to lister man vil kandidere.
Man kan derfor ikke deltage i to urafstemninger på samme tidspunkt.
I helt særlige situationer i forbindelse med opstilling til regionsråds- og kommunevalg kan partistyrelsen efter indstilling fra de berørte, opstillende forsamlinger give konkret dispensation fra dobbeltmandatreglen.
§ 7 Kommunevalg Før kommunevalget nedsættes der et kandidatudvalg, som forestår og er ansvarlig for opstilling af kandidater . Kandidatudvalget kan, og har om nødvendig pligt til at bringe kandidater i forslag.
Kandidatudvalget skal bestå af repræsentanter fra bestyrelsen og DSU . Herudover beslutter den kompetente forsamling, hvem der skal sidde i kandidatudvalget.
Kandidater kan ikke sidde i kandidatudvalget.
Der kan som hovedregel kun opstilles en socialdemokratisk liste. Såfremt der opstilles på flere lister, skal disse indgå listeforbund med kun én borgmesterkandidat.
På et møde i den kompetente forsamling besluttes opstillings- og afstemningsregler. Af afstemningsreglerne skal det fremgå, om man opstiller på prioriteret liste eller sideordnet, ligesom det skal fremgå, om man vælger urafstemning eller generalforsamling. Der gives medlemmerne mulighed for at bringe kandidater i forslag.
Valg af kandidater foregår ved urafstemning eller i en kompetent forsamling , hvortil kun partimedlemmer bosiddende i kommunen har stemmeret .
Den kompetente forsamling fastlægger selv sine urafstemningsregler. Afstemningen om kandidater til borgmesterposten skal foretages separat. Kandidater til borgmesterposten skal meddeles på forhånd.
§ 8 Afstemningsregler om borgmesterkandidat I tilfælde af at der opstilles i den kompetente forsamling og der er mere end én kandidat, skal denne opnå mindst 2/3 af de afgivne gyldige stemmer for at være valgt. I modsat fald skal den samlede liste af kandidater sendes ud til urafstemning blandt medlemmerne.
Ved urafstemning med kun to kandidater , er den valgt, der får flest stemmer. Ved urafstemning med flere kandidater, skal den, der vælges, have mere end 50 % af de afgivne stemmer. Blanke og ugyldige stemmer tæller ikke med. Såfremt ingen af kandidaterne ved den første afstemning får det krævede antal stemmer, foretages en ny afstemning mellem de to kandidater, der ved første urafstemning nåede de største stemmetal. Ved denne afstemning er den valgt, der opnår størst stemmetal.
Vælges urafstemningsmodellen må kun anvendes de stemmesedler og stemmekuverter, som Fællesledelsen har ladet fremstille. På stemmesedlen anføres Fællesledelsens navn samt de foreslåede kandidater i alfabetisk rækkefølge. Herudover må stemmesedlen kun indeholde meddelelse om, at der kun må sættes kryds ud for den kandidat, man ønsker at stemme på. Stemmekuverten, hvori stemmesedlen skal afleveres, mærkes »urafstemning« .
Udsendelsen forestås af fællesledelsesbestyrelsen og sker efter medlemslister, der er udarbejdet af de respektive foreninger. Sammen med stemmematerialet skal medlemmerne have tilsendt en svarkuvert, der skal benyttes ved afstemningen, og som skal være påført den af fællesledelsesbestyrelsen udpegede modtager af stemmesedlerne. Fællesledelsesbestyrelsen angiver i en følgeskrivelse til stemmematerialet den dag, hvor stemmematerialet skal være stemmemodtageren i hænde for at kunne betragtes som rettidigt indgivet.
§ 9 Valg af kongresdelegerede for foreningerne For at kunne blive valgt som kongresdelegeret, skal man have betalt kontingent.
Der skal vælges stedfortrædere for alle kongresdelegerede
Foreningerne i en kommune er samlet sikret en delegeret.
Herefter tildeles én delegeret for hver påbegyndt 200 medlemmer.
Fordelingen af delegerede skal foregå efter følgende fordelingsnøgle:
a) Foreninger med mere end 100 medlemmer skal have en delegeret. Derefter tildeles yderligere en delegeret for hver yderligere 300 medlemmer.
b) Foreninger inden for kommunen (i kommuner med flere kredse, inden for kredsen) med mindre end 100 medlemmer skal tilsammen have en delegeret efter ovenstående regler.
c) Eventuelt øvrige delegerede fordeles efter beslutning i den kompetente forsamling.
§ 10 Forsøgsvirksomhed Kongressen har bemyndiget partistyrelsen til efter indstilling fra et organisationsled at godkende forsøgs- og udviklingsprojekter, der afviger fra lovene.
§ 11 Ligestilling mellem kønnene Kongressen henstiller til, at man på alle ledelsesniveauer i partiet arbejder for reel ligestilling mellem kønnene . Dette sker ved valg af bestyrelses- og partistyrelsesmedlemmer, delegerede til kongresser , repræsentantskaber i regions- og kredsorganisationer samt fællesledelserne.
Endvidere ved udpegning til nævn, råd, kommissioner og udvalg samt ved opstilling af kandidater til kommunalbestyrelses-, regionsråds-, folketings- og Europaparlamentsvalg.
§ 12 Vedtægterne Disse vedtægter afviger fra standardvedtægterne i § 4, indledning og stk. 1 (generalforsamlingsmodellen), § 4, stk. 3 (valg af bestyrelse), § 5, stk. 2 (partiskat) samt redaktionelle tilpasninger som følge af beslutningen om generalforsamlingsmodellen.
Afvigelse fra standardvedtægterne kan kun ske efter et repræsentantskabsmødes /generalforsamlings beslutning med 2/3 flertal og må ikke være i strid med partilovenes ånd og bogstav.
Tvivlstilfælde kan ankes for partistyrelsen .
.
Vedtaget på generalforsamlingen 14. maj 2008.