Nyt fra Malou

Askesky over Europa

Så skal jeg love for at transport-området for alvor blev sat på den europæiske dagsorden, da en vulkanaskesky stoppede al den europæiske flytrafik.  

Mandag den 19. april skulle der starte en plenar-uge i Strasbourg, men da stort set ingen kunne komme hverken frem eller tilbage, blev det en noget anderledes plenar-session end vanligt. Det blev besluttet at afholde de planlagte møder og debatter for at undgå for meget bøvl med kalenderen. Til gengæld udskød man alle afstemningerne for at undgå demokratiske problemer med den store manglende tilstedeværelse, især fra bestemte europæiske lande. Jeg må dog sige, at jeg var ret imponeret over den iver mange medlemmer viste for at komme afsted til Strasbourg, og der blev tænkt i mange forskellige løsninger. Christel, som var kommet med det sidste fly ud af Bruxelles, inden de lukkede luftrummet om torsdagen, besluttede sig mandag morgen kl. 6.00 at kører afsted i privat bil for at komme frem til plenar-sessionen. Alt dette resulterede selvfølgelig i en større debat om transportnettet i Europa. Man må nok også sige, at i forhold til, at EU skal forestille at være et indre marked med fri bevægelighed af varer og tjenesteydelser, er transportmulighederne mellem EU-landende ikke så gode som de kunne være. I denne tid med klima-forandringer var det nok på tide, at man begyndte at tænke i et ordentligt, bæredygtigt transport-net mellem EU-landene.

Nogle dage før havde endnu en mørk sky sænket sig over et EU-land. Polens præsident var blandt de 96 dræbte i flystyrtet i Smolensk. Han var på vej til den officielle ceremoni for 70-årsdagen for Katyn massakren. 22.000 polske borgere blev dræbt af russiske styrker i Katyn, noget Rusland benægtede indtil 1990. Flystyrtet rystede mange europaparlamentariker, da nogen kendte folk, der havde været ombord på flyet. Derfor blev der i parlamentet holdt en minde-ceremoni for de omkommende i flystyrtet. Derudover blev der arrangeret en udstilling om Katyn massakraen, hvor man begyndte med at vise filmen ”Katyn” af Andrzej Mularczyk. Til trods for den ene tragedie efter den anden måtte dagligdagen i parlamentet jo gå videre.  

Kødklister-sagen er netop blevet relevant igen, da den nu er på vej gennem miljø-udvalget i parlamentet. Her tegner der sig umiddelbart et nej, når det skal stemmes omkring den 27. april. Det bliver interessant at se om parlamentet tager det skridt, rådet ikke turde tage, da de første gang diskuterede det, og forbyder brugen af kødklister. På kontoret krydser vi alle fingre, og vi følger sagen tæt op til afstemningen.

Torsdag den 8. april var Christel i Debatten på TV2 for bl.a. at diskutere solarie-forbud for unge. Det var i virkeligheden en ret generel debat, og også et ret ideologisk debat om, hvor meget staten eller politikerne skal blande sig i folks liv. Jeg kan næsten ikke engang skrive det uden, at jeg selv tænker: ”ej, der er sgu ikke nogen, der skal blande sig i mit liv”. Men samtidig må jeg jo også erkende, at jeg ikke er alvidende, og at jeg nogle gange træffer nogle valg for mig selv, der ikke er lige kloge. Og helt ærligt, nogle gange er det også en befrielse, at andre tager ansvaret for at være lidt kloge på mine vegne og guider mig i den rigtige retning. Vi ved jo også, at det ofte virker. Hvis prisen på alt det usunde blev sat op, ville man så ikke tænke sig om en ekstra gang, inden man købte det? Det ville jeg i hvert fald. Verden er lidt en jungle, når det kommer til at vejledning og gode råd, og som forbruger er det svært at finde ud af. Den ene dag er et glas vin sundt for dig, det næste øjeblik er Danmark den mest drukfældige nation. Det ville være dejligt om der var nogle politikere, der turde tage ansvaret for klart at tydeligt at definere, hvad der er godt, og hvad der er skidt. Men det bliver jo nok ikke mens, vi har en borgerlig regering. Er det formynderi? Næ, det synes jeg ikke, det er at turde tage ansvar for hinanden og at have klare nok værdier til at adskille det gode fra det skidte.

I den seneste tid er en hjælpepakke til landbruget i Danmark blevet diskuteret. En del af den er en aftale mellem regeringen og DF om en lempelse af det  vandrammedirektiv, der er vedtaget i EU. For at leve op til direktivet skulle de danske landmænd sænke deres kvælstofudledning med 19.000 tons inden år 2015. For at tilgodese landbruget har regeringen og DF så lavet en aftale om at sætte målet ned til 9.000 tons inden år 2015. Det betyder at Danmark falder i den lille kategori af lande, der ikke har en plan, for at opfylde kravene til vandrammedirektivet. Det vil også sige, at vores miljø kommer til at vige til fordel for landbruget. Det synes jeg ikke er i orden.

Fødevareministeren har åbent sagt, at den hjælpepakke, regeringen laver til landbruget, ikke er tilstrækkeligt og blot skal ses som en likvid håndsrækning. Det er da en falliterklæring, der vil noget! Hvis man vil lave en reel hjælpepakke til landbruget, hvorfor ser man så ikke på mere langsigtede løsninger? Fx er er en ret stor afgift forbundet med overdragelse af et landbrug fra far til søn. Det betyder ofte, at sønnen starter ud med gæld, når han overtager landbruget. I Sverige har man fjernet denne afgift for at gøre overdragelsen nemmere. Hvorfor ser vi ikke også på sådan nogle strukturelle tilpasninger i stedet for at hælde flere penge ned i et sort hul og samtidig sætte vores miljøindsats langt tilbage?